Telefon +45 77 32 16 60

Nørresundby

Bryggergården er beliggende lige ved Nørresundby Torv

Det gamle posthus, Bryggergården, er en smuk ejendom som har gennemgået en totalrenovering i 2016. Ved at bo i Bryggergården kan det ikke blive mere centralt i Nørresundby.

En lille gåtur fra Bryggergården ligger Skanseparken, som er en smuk stor park. Parken er placeret højt og der er derfor smuk udsigt over fjorden, der kan nydes, mens man går tur i parken.
Nørresundbys samlingspunkt er torvet, der summer af liv hver fredag, når der er torvedag med besøg af bl.a. grønthandler, ostemand, fiskemand og diverse kræmmere. Ved torvet og Vestergade findes der mange specialforretninger. Nørresundby ligger lige ved Limfjorden, hvor man kan gå dejlige ture til bl.a. Strandparken og Verdens Ende. Skal man til Aalborg, er der blot en lille tur over Limfjordbroen hertil.

Bryggergården er en smuk velholdt ejendom, som præger bybilledet i Nørresundby. Ejendommen er med enestående vinduespartier, der skaber et dejligt lysindfald i alle lejlighederne og giver dem et helt unikt udtryk. Ejendommen er som beskrevet totalrenoveret i 2016. Der er gulvvarme i alle lejligheder, flotte klinker og smukke plankegulve, akustiklofter med indbygget spots, smukke køkkener og badeværelsesinventar fra Invita.

Til ejendommen tilhører et hyggeligt gårdmiljø, som er inddelt med afskærmning mellem haverne, ligesom der er et fint cykelskur. Til lejligheden hører depotrum i kælderen. Der er fine parkeringsmuligheder i området omkring ejendommen.

Vi er på nuværende tidspunkt ved at opføre 149 nye lejligheder i Nørresundbys helt nye bydel Stigsbrog. 
StigsborgHus står færdig til indflytninger i løbet af 2025.