Praktisk info
Husorden
Ejendomskontoret:
Wagner Ejendomme ApS
Bispensgade 9, 1. sal, 9000 Aalborg
www.wagnerejendomme.dk / ejendomme@wagnerejendomme.dk
Administration:
Tlf. 77 32 16 60
Mandag – torsdag – 8.00-16.00
Fredag – 8.00-15.30
Udenfor åbningstid kan henvendelse ske pr. mail.
Generelt:
Denne husorden er gældende som vilkår til den indgåede lejekontrakt, og lejer er forpligtet til at overholde de heri fastsatte bestemmelser, jf. Lejelovens § 27, stk. 2. Lejer er endvidere forpligtet til at sørge for, at husordensreglerne også overholdes af medlemmer af lejers husstand samt de personer og gæster, som besøger lejer eller opholder sig i dennes lejlighed. Overtrædelse af husordensregler kan i gentagelsestilfælde medføre opsigelse eller ophævelse af lejemålet efter Lejelovens § 83 litra e eller § 93 litra g.
Ændring af husorden:
Reglerne i denne husorden kan løbende ændres eller revideres af udlejer, og en evt. efterfølgende ny udgave af husordenen indgår herefter som et nyt vilkår for lejekontrakten, jf. Lejelovens § 27, stk. 2.
Affald:
Der må ikke henstilles kasserede effekter, møbler, hvidevarer eller lign. på ejendommens arealer – heller ikke i forbindelse med indflytning eller fraflytning af lejemålet. Emballage fra elektronik, hvidevarer m.v. skal man som lejer selv bortskaffe. Dette må ikke placeres i ejendommens renovationsbeholdere, der kun må bruges til almindeligt husholdningsaffald.
Erhvervslejere skal selv sørge for fjernelse af eget affald.
Boring:
Opsætning af billeder, reolsystemer, gardiner o.lign. kan ske dagligt fra kl. 9.00 – 19.00. Weekends og helligdage dog kun til kl. 16.00.
Adfærd:
Der er mere lydt i en beboelsesejendom, end de fleste er klar over. Derfor skal der generelt udvises hensyn overfor ejendommens øvrige lejere, dette gælder også gæster i ejendommen. Enhver form for brug af støjende elektriske maskine (tv, radio m.v.) skal særligt efter kl. 20.00 ske i så afdæmpet form, at dette ikke er til gene for andre lejere. Hvis der holdes fest, skal alle omkringboende, der kan blive generet af festen adviseres mindst 1 uge i forvejen, og efter kl. 23.00 skal støjniveauet fra lejligheden være på et minimum.
Fællesarealer:
- Trappe, gang og afsatser skal holdes ryddelige.
- Rygning ikke er tilladt på fællesarealerne.
- Der må intet opbevares i trappeopgangen/fællesarealerne.
- I kælder må lejer kun opbevare/hensætte effekter i det tildelte rum.
- Cykler, barnevogne og andet må ikke opbevares eller henstilles på trapper, afsatser, terrasser eller udvendigt opad muren, heller ikke selv om det er for en kortere periode.
- Udlejer kan ved egen foranstaltning fjerne uberettiget anbragte genstande. Finder forurening af fællesarealerne sted må den nødvendige rengøring foretages straks af den beboer, der har forvoldt forureningen.
- Parkering i gården er ikke tilladt. P-pladserne er kun forbeholdt p-pladslejerne.
Elevator:
Elevatoren må ikke blokeres. Der må ikke benyttes palleløftere og lign. i elevatoren. Elevatoren skal altid rengøres efter brug.
Fejl og uorden:
Fejl og uorden ved de i ejendommen værende installationer til forsyning af lys, varme, vand og evt. andre installationer skal hurtigst muligt anmeldes skriftligt til ejendomskontoret på ejendomme@wagnerejendomme.dk. Dog skal der gøres opmærksom på at reparationer af komfur, emhætte, vandhaner, køleskab, cisterner, dørlåse o. lign. er udlejer uvedkommende. Den enkelte lejer er dog pligtig til straks at lade disse ting reparere, da det ellers kan forårsage stort spild og være til gene for de øvrige beboere.
Lejer kan ikke selv rekvirere håndværker. Såfremt lejer alligevel bestiller håndværker, er det for egen regning.
Husdyr:
Det er ikke tilladt at holde nogen form for husdyr(bl.a. kan nævnes hunde, katte, krybdyr, slanger, mus, rotter, marsvin o.lign. samt fugle og akvariefisk.) Det er ikke tilladt at fodre dyr på ejendommen.
Vask/tøjtørring:
Der er ikke tilladt at benytte vaskemaskine eller tørretumbler i tidsrummet kl. 23.00 – 07.00, da der skal være ro i ejendommen. Tøjtørring må ikke finde sted i lejligheden af hensyn til fugt, ligesom det ikke må finde sted fra vinduer eller på trapper. På altanen er det tilladt, hvis tørrestativ benyttes.
Altan/terrasser:
- Der må ikke henstå inventar eller øl-/ vandkasser på altanen/terrassen, ligesom den ikke må bruges som opbevaringsplads for affald og lignende.
- Altanen/terrassen må ikke beklædes.
- Afløbsrør skal altid holdes fri for blade m.m.
Vinduer:
Vinduerne på trappeopgangen skal under regn, sne, frost, og stormvejr holdes lukkede. Den enkelte lejer er pligtig til at refundere de udgifter til reparationer, der måtte opstå ved overtrædelse af denne bestemmelse.
Vedligeholdelse:
- Afløb: Lejer skal holde gulvafløb og afløb fra køkkenvask, håndvask og brusekabine rene, så de ikke tilstopper eller giver lugtgener. Hæld derfor ikke fedt og madolie i vasken, da det kan sætte sig fast i afløbsrør. Afløb, vandlåse m.v. skal som minimum gennemgås og om nødvendigt renses én gang månedligt.
- Udluftning: Lejer forpligter sig til at sørge for god udluftning på badeværelset, således at fugt og vandskade undgås. Lejer er i øvrigt forpligtet til at lufte ud i hele lejemålet, minimum én gang dagligt.
- Opvarmning: Luk ikke for varmen om vinteren. Manglende opvarmning kan medføre frostsprængninger i vandrør og forårsage vandskader med meget store omkostninger til følge. Lejer er ansvarlig for opvarmning af sit lejemål og derfor også for skader ved manglende overholdelse heraf.
Fraflytning Boliglejemål:
Lejligheden skal på fraflytningsdagen afleveres klargjort. Senest 10 arbejdsdage før fraflytning skal udlejer og lejer gennemgå lejemålet for at aftale, hvad der skal udbedres før lejemålet afleveres. Såfremt lejligheden ikke afleveres i aftalt stand skal lejeren betale husleje for den periode, der medgår til istandsættelsen.
Dette er den overordnede husorden for Wagner Ejendomme. Afvigelser kan forekomme i enkelte ejendomme.
Driftsinformationer
Hold dig opdateret på driftsforstyrrelser i Aalborg
På denne side hos Aalborg Forsyning kan du se aktuelle og planlagte driftsforstyrrelser, så du hurtigt kan få overblik over eventuelle afbrydelser i fjernvarme, vand eller affaldshåndtering i dit område.
Har du låst dig ude?
Hvis du er kommet til at låse dig ude:
Inden for normal åbningstid: Kontakt kontoret
Uden for kontortid: Kontakt Nordens Låse & Sikring ApS tlf. 30 69 62 87.
Gebyr herfor vil blive opkrævet direkte hos lejer.
Dagrenovation & forsyning
Få overblik over dine forsyningsløsninger i Aalborg
På Aalborg Forsynings hjemmeside kan du som privatkunde finde information om fjernvarme, vand, renovation og andre forsyningsydelser i Aalborg Kommune. Her kan du nemt få adgang til selvbetjening, priser, flyttemeldinger og meget mere.
Boligstøtte
Via linket kan du søge om boligstøtte. Hvis I bor flere sammen, er det kun én person, der skal søge.
- Klik på 'Videre'
- Log på med dit MitID
- Klik på 'Søg om boligstøtte'
- Selvbetjeningen hjælper dig resten af vejen.
Opsigelse af lejemål
Ønsker du at opsige dit lejemål, skal dette ske skriftligt – gerne på mail ejendomme@wagnerejendomme.dk. Såfremt I står flere lejere på lejekontrakten, er det vigtigt, at alle lejere er anført og er med på mail Cc eller at mailen fremsendes af samtlige lejere. Opsigelsen skal indeholde følgende oplysninger:
- Navn på samtlige lejere
- Adressen på lejemålet
- Hvornår lejemålet ønskes opsagt pr.
- Telefonnr. på alle lejere så vi er sikre på, at vi har det korrekt tlf.nr.
- Oplys også gerne, hvorfor lejemålet opsiges. Dette vil hjælpe os, hvis der er noget, vi evt. kan gøre bedre.
Privatlivspolitik
1. Wagner Ejendommes behandling af personoplysninger
I det følgende kan du læse hvordan Wagner Ejendomme behandler dine personoplysninger.
Vi anvender de oplysninger, som du giver os, for at kunne opfylde og servicere lejeaftalen med dig.
2. Dataansvarlig
Trine Wagner er dataansvarlig og sikrer at behandlingen af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.
Kontaktoplysninger:
Wagner Ejendomme ApS
CVR-nr. 37277614
Bispensgade 9, 1.
9000 Aalborg
E-mail: ejendomme@wagnerejendomme.dk
Telefonnummer: 77321660
3. Hvilke oplysninger indsamles, og hvad bruges de til?
Vi indsamler, behandler og opbevarer generelt kun de personoplysninger, der er nødvendige for at servicere lejeaftalen med dig. Derudover kan det være bestemt ved lovgivning, hvilken type personoplysninger, vi skal indsamle, eller det kan være for at opfylde eller sikre en retstilstand.
Personoplysningerne behandles med hjemmel i artikel 6 i persondataforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679 af 27. april 2016).
3.1. Oplysninger i forbindelse med aftaleindgåelse
I forbindelse med indgåelse af en lejeaftale registrerer vi de oplysninger, som du selv afgiver til os i lejeaftalen mv. Vi behandler disse oplysninger for at kunne administrere og betjene dig som lejer samt for at overholde gældende lovgivning. Det omfatter som udgangspunkt følgende oplysninger på lejer: kontaktoplysninger, kontonummer og oplysninger om antal familiemedlemmer samt i visse tilfælde helbredsoplysninger (for eksempel oplysninger om handicap), hvis det er nødvendigt og relevant for lejeforholdet.
3.2. Personnummer
I forbindelse med tilmelding til forsyningsvirksomheder har vi behov for at modtage og videregive dit personnummer til forsyningsvirksomheden (el). Personnummeret anvendes af forsyningsvirksomheden til at foretage en entydig identifikation af dig.
3.3. Oplysninger om besøg på hjemmesiden www.wagnerejendomme.dk
Oplysninger om hvilke dele af hjemmesiden der besøges, opsamles i logfiler sammen med IP-adresser. Oplysningerne anvendes til optimering af de besøgendes brug af hjemmesiden.
På hjemmesiden anvendes cookies, der er en lille tekstfil, som gemmes gennem din browser. De cookies, som vi anvender, indeholder ingen personlige oplysninger.
Udvalgte medarbejdere har adgang til de indsamlede oplysninger. Oplysningerne anvendes til og videregives i form af statistikker mv., uden angivelse af individuelle IP-adresser. Formålet med bearbejdelsen af statistik hentet fra cookies er at kunne tilbyde en bedre hjemmeside.
3.4. Google Analytics
Vi anvender Google Analytics til at analysere færden på hjemmesiden.
Dette sker med henblik på at optimere hjemmesiden og gøre den mere brugervenlig. I den sammenhæng anvendes bl.a. cookies til at føre statistik over antallet af brugere, tidsforbrug på hjemmesiden, samt hvilke undersider der besøges.
For at kunne varetage denne funktion sætter Google også cookies i dit terminaludstyr (tredjeparts-cookies).
Den anvendte IP-adresse videregives i forbindelse med Google Analytics målinger til Google.
4. Hvem har adgang til personoplysningerne
Vores medarbejdere har adgang til at bruge personoplysningerne. Dog kun i det omfang dette er nødvendigt for at kunne servicere dig som lejer eller for at overholde gældende lovgivning.
Personoplysningerne videregives alene til samarbejdspartnere, som arbejder for os, og har til opgave at varetage nødvendige funktioner for lejeforholdet.
Vi videregiver generelt oplysningerne til følgende kategorier af samarbejdspartnere: IT-leverandør (herunder hosting), bankforbindelse (med henblik på håndteringer af betalinger), og håndværksvirksomheder mv. som er engageret af os til at vedligeholde lejemålene, elforsyningsvirksomheder, ekstern bogholder og offentlige myndigheder (hvis det er et lovkrav).
Personoplysningerne vil ikke blive videregivet til samarbejdspartnere uden for EU.
5. Hvor længe opbevares oplysningerne?
Personoplysningerne gemmes så længe du er lejer hos os.
Efter lejeforholdet er ophørt, gemmes personoplysningerne såfremt det er nødvendigt for at overholde gældende lovgivning, herunder hvidvaskloven, bogføringsloven og gældende databeskyttelseslovgivning. Dette indebærer, at personoplysningerne normalt gemmes i op til 10 år efter lejeforholdet er ophørt.
6. Dine rettigheder
• Du har ret til at få indsigt i og berigtiget de personoplysninger, som vi behandler om dig.
• Du har ret til at få slettet de personoplysninger, som vi har registreret om dig. Ønsker du at få slettet dine personoplysninger, sletter vi alle oplysninger, som vi ikke efter lovgivning er pålagt at skulle gemme, eller er nødvendige for, at vi kan betjene dig som lejer.
• Ret til dataportabilitet (udlevering af data i et almindeligt anvendt format).
• Er behandlingen af personoplysninger baseret på et samtykke fra dig, har du ret til at trække samtykket tilbage, hvilket betyder, at behandling herefter ophører, medmindre vi efter lovgivning er pålagt at skulle behandle personoplysningerne
• Du har ret til en begrænsning af behandlingen af dine personoplysninger, hvis du eksempelvis bestrider rigtigheden af oplysningerne, eller gør indsigelse mod behandlingen.
Du kan sende din anmodning til den under pkt. 2 angivne e-mailadresse. Din anmodning vil blive besvaret hurtigst muligt, og senest én måned efter, at vi har modtaget din anmodning. Ved komplicerede anmodning kan fristen forlænges med to måneder. Hvis anmodningen er åbenbart grundløs eller overdreven, kan anmodningen afvises, eller der kan opkræves et gebyr.
7. Klage
Du har mulighed for klager over vores behandling af personoplysninger om dig til Datatilsynet via e-mailadressen dt@datatilsynet.dk. Se yderligere kontaktoplysninger og mere om klageadgang her: www.datatilsynet.dk.
8. Ændring af privatlivspolitikken
Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer i denne privatlivspolitik fra tid til anden.