31. marts 2019
Vendsysselgade/Læsøgade
I juni 2019 overtog vi ejendommen Vendsysselgade 14, 16, 18 – Læsøgade 9, 11, 13, 15. Den klassiske Øgade-ejendom, som blev bygget i 1952, er beliggende tæt ved Østre Anlæg.
Ejendommen rummer 53 boliglejemål, 2 mindre erhvervslejemål og 6 garager i gården.
Boligerne er fra 44 til 102 kvadratmeter, og de fleste er gode regulære 2 værelses lejligheder.
Der er et skønt gårdmiljø med lille græsplæne, og bygningen har også en god og anvendelig kælder med fælles vaskekælder mv.