Swipe

Algade

5

Har fortid som købmandsgård, og har, ligesom mange andre af de bedst beliggende ejendomme i Aalborgs midtby, været bygget om mange gange. Da vi købte den var der værelser på spidsloftet, lejligheder på 1. salen og hatteforretning, guldsmed og ostehandler i stueplan. Det var også i denne bygning, at Danmarks første Butler Butik blev etableret af Sven Wagner i 1971 – i øvrigt samtidig med at de første forvaskede jeans ramte landet. Butler blev dengang lanceret som en af Danmarks første jeansshops. Bygningen husede dengang også engrosvirksomheden Wagner-Texman i baggården.

I dag fremstår den som er smuk stor ejendom, hvor tøjbutikkerne Butler, Loftet og Richard holder til. Ejendommen er på 1000 m2, og rummer en hyggelig gård midt i det gamle bindingsværkshus.